Nedenstående almindelige salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra Camette, Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N, tlf. nr. 7547 0555. Webbutik: www.camette.dk, e-mail: camette@camette.dk, CVR-nr. 80614810, såfremt der ikke er andre skriftlige aftaler mellem køber og Camette, der uomtvistligt har til hensigt at fravige disse bestemmelser eller dersom bestemmelserne måtte stride mod beskyttelsespræceptive regler for forbrugere.

Leverancens omfang.
På nærværende betingelser erhverver køber de(n) vare(r), som er beskrevet på forsiden af denne faktura eller i ordrebekræftelsen, hvis varen er købt via Internettet.

Dokumentation og vejledning.
Med leverancen kan følge produktbeskrivelser og brugervejledninger, i det omfang dette måtte være udarbejdet. Måtte køber herudover ønske yderligere rådgivning fra Camette, er denne udelukkende af vejledende art, under skyldig hensyntagen til gældende dansk lovgivning for eventuelt ansvar forbundet hermed.

Ansvarsbegrænsning.
Camette påtager sig ansvar i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning herom, men påtager sig ikke ansvar i videre omfang, end hvad der følger af loven.

Betaling
På camette.dk kan der betales med følgende betalingsmuligheder: Betaling med dankort/kreditkort, Faktura (Dog forbeholdt forhandlere og Viabill.

Ved betaling med kort tager vi ikke kortgebyrer og beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.

Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer. Herefter skal du betale din månedsydelse den 20. i hver måned. Betaler du ikke til tiden, vil der blive pålagt et gebyr på kr. 39,-.

Hvis du fortryder dit køb, ophører aftalen om betaling hos ViaBill. ViaBill finansierer køb for op til 2.000 kr.

Beløb over 2.000 kr. finansieres i samarbejde med SparXpress. Læs mere her: www.viabill.com/kredit

Fragt og levering
Ved køb på camette.dk vil dine varer blive leveret med GLS. Du kan vælge mellem en af følgende leveringsformer:

- GLS pakkeshop 49 kr.
- GLS erhverv 49 kr.
- Gratis afhentning

Forventet leveringstid er mellem 1-3 hverdage, såfremt varerne er på lager.
Er vi ikke i stand til at afsende varerne inden for det angivne tidsrum, giver vi dig information herom pr. mail eller telefon. Camette.dk tager ansvaret for varerne indtil modtagelsen. Vi leverer kun i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne.

Hvis du fortryder dit køb (fortrydelsesret)
Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler på Camette.dk . Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen.Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til camette@camette.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne

Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Hvis du fortryder købet, skal varerne sendes til:

Camette,
Lillebæltsvej 47
6715 Esbjerg.

Du kan også fortryde købet ved at nægte at modtage varen eller aflevere den personligt på ovenstående adresse.

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Hvad skal jeg sende med tilbage?
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Det er ikke et krav, men ekspeditionen går hurtigere hvis du udfylder vores formular eller vedlægger følgende;

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Hvis der er noget galt med varen (reklamationsret)
Når du handler på Camette.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger
Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

Varen sendes til:
Camette,
Lillebæltsvej 47
6715 Esbjerg

Vi har brug for følgende information når du sender varen til osNår du returnerer varen, bedes du oplyse hvad problemet er, så detaljeret som muligt.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Hvad gør vi med dine personlige oplysninger (persondatapolitik)
For at du kan indgå aftale med os på Camette.dk har vi brug for følgende oplysninger:

Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mail

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Camette.dk og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren for Camette.dk har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Den dataansvarlige på Camette.dk er Jesper Pedersen.

Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret.Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Oplysninger afgivet til Camette.dk videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos Camette.dk har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Camette.dk via e-mail camette@camette.dk.

Cookies
På camette.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.

Logstatistik
Vi bruger en logstatistik på camette.dk hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv. Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere Camette.dk.

Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte camette@camette.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 02.01.2023

_______________________________


Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:
Camette.dk
Lillebæltsvej 47
6715 Esbjerg N
Tlf.7547 0555
E-mail: camette@camette.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
________________________________________________________________________________________________

Bestilt den: ______________________________________
Modtaget den: __________________________________

Forbrugerens navn: ________________________________________________________________________________
Forbrugerens adresse: _____________________________________________________________________________
Forbrugerens underskrift: __________________________________________________

Dato: _________________(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)