Bog omhandlende Dr. Schüsslers teorier, samt en beskrivelse af de 12 enkelte Cellesalte.
FORORD
Den store mangel på dansksproget litteratur om Dr. Schüsslers biokemiske cellesalt teori er hovedårsagen til udgivelsen af denne bog. En anden - og måske ikke mindre væsentlig - årsag er min store interesse for biokemien og den klassiske homøopati, som igennem årene har ligget mit hjerte meget nært.
Der findes uhyre lidt faglitteratur på det danske marked, der - sammenlignet med det tysk- og engelsksprogede - er alt for lille. Desuden er de få udgivelser, der findes på dansk, oftest trykt for århundredeskiftet og ikke senere revideret.
Jeg har bevidst prøvet at holde mig så meget som muligt til Dr. Schüsslers grundtanker for at undgå de forvirringer, som så ofte er med til at farve det oprindelige materiale. Det er af samme grund, at jeg kun har tilføjet få egne erfaringer i bogens opslagsregister og i det organotrope afsnit.
Det er nødvendigt for den enkelte terapeut at gøre sine egne erfaringer for at kunne udvikle sig, men oftest vil disse erfaringer kun bekæfte Dr. Schüsslers omfangsrige materiale, som er af en sådan kvalitet, at det ikke er nødvendigt at "pynte" på det.
Det har ligget mig meget på sinde at videregive noget af alt det, som jeg har lært på kurser i Tyskland, bl.a. hos mine nære venner, heilpraktikerparret Isa og Manfred Krusemark, som gav mig megen inspiration og interesse til at fordybe mig i hom0opatien. Jeg skylder også at nævne den 82-arige kursus leder, heilpraktiker Hederer, som nu i snart 50 ar udelukkende 1ar arbejdet med de 12 cellesalte i en sådan grad, at resultaterne ofte grænsede til det mirakuløse.
Hvad angår begreberne livskraft/livsenergi, har jeg bevidst udeladt personlige anskuelser for ikke at forvirre Læserne i unødig grad. Denne livskraft eller livsenergi, iboende i mennesket, er hvad Samuel Hahnemann til stadighed appellerede til sine samtidige om at forstå vigtigheden af. Det er ifølge Hahnemann ikke selve sygdommen med sin betegnelse, som er sygdommens egentlige væsen, men livskraften i mennesket, som er kommet af sporet og må hjælpes tilbage til det punkt, hvor legemet selv vil være i stand til at klare de opstående problemer.
For mig er det væsentligt at gøre opmærksom på dette område, som ofte har skabt problemer for homøopater. Ofte stræber man efter at finde de enkelte organiske fejlfunktioner i håbet om at finde sygdommens "væsen" I stedet burde man ulejlige sig med at læse Hahnemanns Organon, hvis grundprincipper er klart brugbare i forbindelse med cellesaltterapien. Hahnemanns bog er oversat til bl.a. svensk, hvilket måske kan lette læsningen for mindre sprogkyndige.
Litteratur inden for det naturterapeutiske område er ofte svært tilgængelig og kræver en indsats af den interesserede. Denne indsats vil dog styrke den enkelte og give vedkommende erkendelse af de livskræfter og energier, som mennesket rummer.
De er denne livskraft/livsenergi, som mange ikke ønsker eller tør erkende, som er med til at forandre det, som mennesket i går troede var umuligt, til en åbenlys erkendelse i morgen.
Ma denne bog blive et brugbart vrerkt0j for de terapeuter, som arbejder med cellesaltene, således at de kan indprente sig det karakteristiske ved de forskellige midler til gavn for, dem selv og deres medmennesker. Ligeledes vil de "såkaldte "homøopater - terapeuter, som er påbegyndt en livslang uddannelse på dette felt - ved ihærdig læsning af det homøopatiske materiale kunne finde værdifulde oplysninger til forståelse af livsenergiens væsen.
Mine erfaringer på dette. område har bekræftet Schüsslers, Hahnemanns og Bachs teorier på utallige områder - især teorien om, at kroniske lidelser ofte bedst angribes ved at tillægge personens mentale/følelsesmæssige ytringer stor vægt samt ved en helhedsbetragtning.
En forudsætning for et godt behandlingsresultat er åbenhed mellem patient og terapeut. Terapeuten når længst ved at være åben og imødekommende og således ikke kun kræve åbenhed af andre. Den, der søer hjælp, vil åbne sig i takt med den sikkerhed og tillid, som vedkommende bliver mødt med, og vil opnå følelsen af at være kommet til det rette sted.
Til sidst en tak til alle dem, som har været med til at muliggøre bogens tilblivelse.
Juni 1983 Forfatteren
